mandag den 28. september 2009

Iselin C. Hermann's tale ved demonstrationen den 26/9

Tak fordi I er med til at markere modstand mod kommunens visionsløse plan om tung trafik langs søerne.

Det er visionsløst at foreslå at store diseldrevne lastvognstog, som skal fra Frihavnen og ud at fange motorvejsnettet for at komme videre op i Skandinavien, skal køre langs søerne.

Visionsløst at presse yderligere trafik ind på en tosporet vej, hvor biler i forvejen danner prop i myldretiden.

Visionsløst når det politiske mantra er ”bæredygtig trafik” og ”klimavenlige storbyer”.

Er I klar over at København er mere forurenet end New York? Det er sandt. I New York er partikelforureningen 14, 9 i København er den 21!

Er I klar over at på denne strækning er den øvre grænse for luftforurening nået ved 10.000 biler i døgnet? Det er simpelthen EU-direktiv for hvor meget forurening vi kan tåle. Ved den seneste måling (som er et år gammel) var belastningen 35.000 biler i døgnet. Kommunen oplyser selv, at grænser er overskredet med 70 procent, men ifølge almindelig husmorregning er forureningen overskredet med 250 procent!

Det er visionsløst at lukke Nørrebrogade (hvor der før lukningen kørte 15.000 biler i døgnet) og spærre to spor af på Nørre Voldgade, sænke hastighedsbegrænsningen på Farimagsgade kun med den ene formål at presse AL trafikken ud i Søgaderne.

Er I klar over, at vores politikere fuldstændig ignorerer en forurening som overskrider EU’s grænseværdier, og at vi i henhold til en EU miljødom, der faldt sidste år, har RET til at kræve at kommunen overholder disse grænseværdier?

Vi er snart værtsby for klimptopmødet. Hvor er visionen for bæredygtig trafik og begrænsning af CO2 udslip i denne trafikplanlægning?

Det er ikke kun os som bor i området som bliver gidsler i dette forureningshelvede. Det er svært at, hvad visioner der ligger til grund for at belaste disse smukke OG fredede søer – ja, det er fredede – med yderligere trafik på dette rekreative sted, hvor mange – rigtig mange mennesker kommer for at løbe, (det skal de faktisk lade være med, for løberne gør det jo for at komme i form, men de ødelægger deres lunger ved det). Det er ikke kun løberne som kommer her, men også dem som går tur med ungerne, kysser på bænkene, lufter hunden, går stavgang med veninden.

Miljøbelastningen er allerede langt overskredet. Vi VIL ikke have mere trafik. Det er op til borgerne at kræve visioner for et sundere bymiljø. Vi står overfor et kommunalvalg , hvor vi kan udbede os visioner for Københavns trafik og Københavnernes sundhed.

Med dette ønske giver jeg ordet til socialdemokratiets kandidat til Borgerrepræsentationen og folketinget Lars Weiss.

Lars Weiss' tale ved demonstrationen den 26/9

Jeg tror, jeg har det som langt de fleste københavnere – søerne er for mig et af de åndehuller, der er med til at gøre København til noget særligt blandt Europas storbyer.

Jeg har som så mange andre gået tur langs søbredden i måneskinnet – nyforelsket og hånd i hånd. Jeg har løbet rundt om én, to og nogen gange alle tre søer i et mere eller mindre forgæves forsøg på at komme af med nogen af de overflødige kilo. Og jeg har gået og skulet ond udover vandet på vej hjem fra Parken, når FCK endnu en gang på uforklarlig vis har tabt en kamp til et af de jyske hold.

Når jeg har udenbys gæster, er der altid tre steder, jeg viser frem. Det er Amager Strandpark, badet på Islands Brygge og Søerne. Tre unikke steder i København, som udover vandet har det tilfælles, at de lokale beboere med stædighed og tålmod har engageret sig i åndehullernes ve og vel. De har engageret sig og VUNDET til gavn for et grønt lokalmiljø. VUNDET over traditionalisternes kortsigtede planlægning. Og de har VUNDET, fordi de havde ret.

Nu er den gal igen med Søerne. Teknikborgmesteren vil gøre søgaderne til hovedfærdselsåre for tung trafik ved blandt andet at tillade højere hastighed her end i de andre bygader. Lad ham ikke få lov til at føre planerne igennem. Derfor demonstrerer vi i dag - os, der holder af brokvarterernes blå lunge.

Det uspolerede blå bånd har givet livet i byen en kvalitet, som siden Søerne fik deres nuværende form omkring 1725, har været så værdsat af københavnerne, at de gang på gang har bremset ufølsomme politikere. Værst så det ud i i 1970’erne, hvor der med Søringen var planer om
  • at snuppe 30 m. af Søernes bredde,
  • at fylde Søerne op for en sekssporet motorvej,
  • at inddrage dele af Fælledparken og Rigshospitalets område for en 10- eller 12-sporet motorvej,
  • at bruge 6-7 mia. i nutidskroner på strækningen Hans Knudsens Plads-Sct. Jørgens Sø
  • ….og meget andet af samme type tankespind.
Den folkelige modstand voksede og meningsmålinger viste, at kun 6 pct. af københavnerne støttede Søringen.

Den daværende overborgmester Urban Hansen, som sammen med konservative Wassard Jørgensen var Søringens varmeste fortalere, tabte ni mandater ved valget, og hans efterfølger som overborgmester i 1976, Egon Weidekamp, fandt det klogest – og rigtigst – at erklære Søringen for død.

Det udfald - bilder jeg mig ind, at jeg har en mikroskopisk del af æren for. Jeg var med som demonstrant i barnevogn. Min første demonstration.

Den aktuelle trussel mod søerne er af en anden og mindre dramatisk karakter. Men den er kommet snigende i løbet af sommeren - uden inddragelse af de lokale beboere. Det kan undre i betragtning af, at en lignende tankegang blev skudt ned for ca. et år siden.

Nu handler det om et såkaldt ”rødt rutenet for tung trafik”, så køretøjer på over 18 tons skal lokkes til at køre ad Øster og Nørre Søgade.

Det vil få forureningen til at vokse netop her, hvor børn bliver luftet, pensionister puster ud, kærestefolk holder i hånd og kondital bliver holdt ved lige. Området er i dag fredet mod fysiske indgreb, men altså ikke mod sundhedsmæssig nedgradering - og trafikfarlig opgradering.

Ingen kan lukke øjnene for, at Nørre Voldgade ikke er egnet til den stærke, tunge trafik, men problemerne løses ikke ved, at de flyttes til Søerne.

Det er kortsigtet og helt i strid med intentionerne for den klimapolitik, som hovedstaden og Danmark gerne præsenterer alverden for ved klimakonferencen i december.

De lette el-busser, som i City Circle transporterer passagerer rundt i den indre by, med afgang hvert 7. minut,

- hvis ellers systemet virker - kunne passende inspirere til en lignende godstransport fra omfordelings-centraler i hovedstadens periferi.

Skeptikere vil sige,
  • at det er for besværligt
  • at det røver tid
  • at det er for dyrt
 Lad modsvaret være:

Jamen, søerne er for dyrebare til at kvæle livet langs dem i mere forurening. Fornuften er på vores side. Vi skal nok i sidste ende vinde, fordi vi har argumenterne, og fordi vi har den nødvendige stædighed - ligesom sidste, og forrige og alle de andre gange, hvor vores søer har været truet.

tirsdag den 22. september 2009

Red søerne! - Demonstration på lørdag den 26/9, kl. 14

Nej til mere tung trafik

Det er nu planen, at al tung trafik skal ledes ad Øster Søgade og Nørre Søgade

Protester! Kom til demonstration!

Lørdag d. 26. 9. kl. 14. mødes vi i Fredens Park (ved den skæve stolpe med nøglehullet). Vi går langs søerne til området ved Søpavillonen, hvor Lars Weis m. fl. taler.

En lang række andels- og boligforeninger er samlet i borgerinitiativet ”Red søerne”. Kontakt os og tilslut jer initiativet. Kontakt din egen forening og få den med. Kom til demonstration. Se oplysninger på ”Bloggen” og på Facebook-gruppen.

Deltag i underskriftindsamling: Send navn og adresse til mailadressen: underskrifter.redsoerne@gmail.com

FACEBOOK-gruppen: ”Red Søerne i København”
BLOG: redsoerne.blogspot.com
Mail: redsoerne@gmail.com

tirsdag den 15. september 2009

KAN DET MON PASSE?: Kan man få stress og forhøjet blodtryk af støj fra trafikken?

Læs Politikens artikel fra den 13. september 2009

En ny svensk undersøgelse viser, at trafikstøj kan være yderst skadeligt. I Danmark dør op mod 500 mennesker årligt som følge af trafikstøj .
Af MORTEN GARLY ANDERSEN
Tager man skade af lidt støj fra tra-fikken, hvis man nu bor lidt for tæt på en larmende vej, hvor det konstant sitrer og brummer? Et kontroversielt spørgsmål, som kan være svært at besvare entydigt.
Men svaret er ja ifølge en ny svensk undersøgelse gennemført blandt knap 30.000 indbyggere i Skåne. Den slår med ret stor sikkerhed fast, hvad andre undersøgelser har antydet: Et stigende støjniveau øger ganske enkelt risikoen for at få højere blodtryk og forstyrrelse af hjerterytmen og deraf afledte hjerte-kar-sygdomme som slagtilfælde og blodpropper.
»Vi kan konstatere, at ved lydniveauer over 60 decibel er der en sammenhæng med højt blodtryk i gruppen af relativt unge og midaldrende, og det er en vigtig risikofaktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme som blodpropper«, oplyser Theo Bodin, som er forsker ved universitetshospitalet i Lund og har stået i spidsen for undersøgelsen, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health.
Sædvanligvis regnes trafikstøj som belastende, når niveauet ligger over 55-58 decibel - målt som dB(A) - i gennemsnit målt over et døgn. Og som stærkt belastende, hvis niveauet når over 65 decibel.
Ifølge Allan Jensen, der er afdelingsleder for Akustik og Støj hos konsulentfirmaet Rambøll, svarer et niveau på 58 decibel omtrent til støjen 200 meter fra en landevej, hvor der passerer 20.000 køretøjer i døgnet.
Den svenske undersøgelse er baseret på interview med folk, der har leveret oplysninger om deres sundhedstilstand, som så efterfølgende er blevet sammenholdt med, hvor tæt de boede på trafikerede veje, hvorfra forskerne havde data om tra-fikken og dens støjniveau i løbet af døgnet.
Jo mere støj de blev udsat for, desto flere rapporterede om symptomer.
Resultatet var især markant blandt personer mellem 40 og 60 år og til dels hos de lidt yngre voksne - men tilsyneladende ikke blandt ældre. Blandt børn peger andre undersøgelser på øget blodtryk som følge af vejstøj, men det har den svenske undersøgelse ikke underbygget.
Når man udsættes for støj, mener forskerne blandt andet, at lyden udløser en reaktion i form af stress, som påvirker nervesystemet, som så igen påvirker kroppens endokrine kirtler, hvorved der frigives stresshormoner i blodet. Hormonerne virker så i kroppens organer og muskler. For at klare belastningen reagerer kroppen med blandt andet øget puls og blodtryk, som kan forårsage hjertekar-sygdomme.
»Trafikstøjen øger eller vedligeholder anspændelse og nedsætter kroppens restitution«, siger seniorforsker, ph. d. Søren Peter Lund ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han har tidligere undersøgt effekter af trafikstøj .
Herhjemme er man i øjeblikket i gang med en omfattende undersøgelse, der minder om den svenske. Projektet omfatter sundhedsdata for 57.000 personer og ventes parat om halvandet års tid.
At der er noget at komme efter, ligger fast på forhånd. I forlængelse af arbejdet med en dansk strategi for støjbekæmpelse er trafikstøjen blevet kortlagt i 14 kommuner i hovedstadsområdet samt de steder i landet, hvor mere end 16.000 biler passerer dagligt. Og bor man langs en af de store veje som Åboulevard i København eksempelvis, så udsættes man faktisk for støj, der kan være yderst skadelig.
Ifølge Miljøstyrelsen ligger 700.000 danske boliger så nær trafikbelastede veje, at deres beboere udsættes for over 55 decibel. Blandt dem er 150.000 boliger, hvor støjen er over 65 decibel. Ved at sammenholde disse data med kendte sundhedsundersøgelser fra udlandet har man regnet sig frem til konsekvenserne herhjemme.
Miljøstyrelsen vurderer, at støjrelaterede sygdomme herhjemme koster mellem 200 og 500 mennesker livet hvert år.
Et lille lyspunkt er der dog i den svenske undersøgelse: Personer mellem 60 og 80 år generes mindre af lyden. Måske på grund af ringere hørelse, måske fordi andre sundhedsfaktorer fylder mere, måske fordi de i højere grad har vænnet sig til støj og derfor ikke lader sig stresse af den.
Har du hørt en videnskabelig påstand, som du gerne vil have undersøgt nærmere? Så skriv til videnskab@pol. dk, mærk mailen: passer det?.
morten.g.andersen@pol.dk

mandag den 14. september 2009

Løb i byen og på landet - udsendelse i DR

DR 1 havde en udsendelse "Ha' det godt" med Marianne Flormann. Hun løb en tur langs med søerne med mundmaske og det viste sig, at der var mange flere farlige partikler i mundmasken efter sådan en tur end en tilsvarende løbetur på landet. Se mere på DR's hjemmeside:

http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt/Indslag/almen_sundhed/efteraar_2009/20090908144542.htm