Mie's tale ved foretræde for Teknik og Miljøudvalget den 21/10-09

Mit navn er Mie Petersen. Jeg repræsenterer mellem 20 og 30 boligforeninger langs Søgaderne i København samlet under navnet borgerinitiativet Red Søerne. Vi vil forhindre, at kommunens plan om at føre den tunge trafik ad Søgaderne realiseres. Jeg vil sige lidt om det principielle i denne sag, Connie vil gå mere i detaljer. Tak fordi I vil lytte. Vi håber, at vores ord kan være med til at påvirke jeres beslutning.


Meget sent blev vi klar over, hvad kommunen egentlig planlagde. Ja, faktisk først nogle få dage, før høringsfristen udløb. Vi er frustrerede og utilfredse med, at denne høringsfasen ikke inddrog os – borgerne, der skal leve side om side med den tunge trafik døgnet rundt. Lokaludvalget for indre by vender de sig mod planen om, at gøre Søgaden til en del af den tunge trafik-linje. Og de beklager, at de pga. sommerferien ikke har haft mulighed for at sende forslaget til borgerhøring.

Vi synes, det er under al kritik, at vi ikke er blevet hørt. At vi ikke har haft mulighed for at sætte os ind i sagen. At vi ikke har set de undersøgelser, rapporter og andet, der ligger til grund for forslaget. Man kan sige meget om processen hidtil, men man kan med sikkerhed ikke kalde den hverken demokratisk til borgerinddragende.

Derfor anfægter vi også enhver af de tællinger, undersøgelser, rapporter, der ligger til grund for forslaget. Det er vi i vores gode ret til - eftersom vi ikke har haft nogen mulighed for at læse dem, studerer dem, forstå dem, finde fejl eller mangler, imødegå dem og for eksempel få lavet vores egne undersøgelser. F.eks. en uvildig trafiktælling på Nørre og Øster Søgade. Men de muligheder er blevet os frataget. Fordi kommunen valgte at sende forslaget til høring, mens alle, det berørte, var på ferie. Vi står i dag i en situation, hvor vores demokratiske muligheder, som f.eks. en uvildig trafiktælling, er blevet os frataget. Det er ganske enkelt for dårligt.

Vi bor ved søgaderne. Vi indånder luften. Vi færdes i trafikken. Døgnet rundt. Da I besluttede at lukke Nørrebrogade steg antallet af biler voldsomt. Ingen, der dagligt færdes ved søerne tror et sekund på, at kommunens seneste måling af trafikken på søgaderne er sandheden!! Gå en tur selv. Tal med nogle af jeres bekendte, familier og venner, der kender området. At lukke en gade betyder jo ikke, at folk holder op med at køre i bil. De kører bare længere for at nå det samme endemål. Man løser ikke et problem blot ved at flytte det fra et sted til et andet. I dag benytter bilisterne blandt andet søgaderne for at nå målet. Så lukningen af Nørrebrogade har miljømæssigt medført et voldsomt øget udslip af co2. En undersøgelse af luftforureningen omtalt i medierne i 2006 viste allerede dengang at EU's grænseværdi for kvælstofdioxid ad Nørre Søgade ved Peblinge Søen var overskredet med godt 70 procent. Vi tør slet ikke tænke på, hvordan det er i dag. Man dør af luftforurening. Man bliver stresset og dør pga. af trafiklarm. Og som om dette ikke er nok, så skal vi nu også have de osende, larmende tunge lastbiler oveni.

Jeg står her overfor jer, lokalpolitikere fra partier, der taler højere og højere om miljø og klima. Om grøn og bæredygtig politik. I en tid hvor alle storbyer i Europa gør alt, hvad de kan for at føre trafikken, og ikke mindst den tunge trafik, uden om byen, så oplever vi her i København, det stik modsatte. Her viser politikerne vej – for den tunge trafik. Det er visionsløst og langt fra bæredygtigt. Hvad med omfordelingscentraler, en ny omfartsvej, havnetunnel, trafiklodser, der sørger for, at lastbiler, der ikke har ærinde i byen, kører udenom, ekstra afgift til lastbiler, der kører igennem. Eller nogle af de mange andre forslag man arbejder med andre steder i Europa. Vi mener ikke, at alle disse muligheder er undersøgt.


Politik er det umuliges kunst, siger man. Det er ikke tilfældet her. Her går man trafiklobbyens vej – ikke borgernes. Ikke miljøets. Man forsøger ikke en gang. Søerne er der, hvor vi bor. Men det er et af de få rekreative områder i København. Der benyttes af hundredvis af borgere hver dag. Af joggere, løbere, skoleklasser, kærester, familier. Af alle. Søerne er unikke. I er ved at ødelægge stedet.

I en ellers historieløs tid vil jeg slutte dette indlæg med at tænke tilbage til dengang, da (hvad hed han) Urban Hansen var overborgmester. Han havde en ide. Urban-ringen blev den kaldt. Den ville også have smadret sø-miljøet. Men københavnere elsker søerne. Så ved det efterfølgende valg mistede Urbans parti rigtig mange stemmer. Så mange at hans efterfølger straks droppede planen. Søerne skal man ikke røre. Det er ikke kun borgere ved Søgaderne, der vil kæmpe imod tung trafik ad søgaderne. Det er alle københavnere. Og gudskelov også nogle af de politikere, der vil blive valgt ind i den nye borgerrepræsentation.

I Red Søerne bliver vi ved. Og vi bliver flere og flere. Vi fortsætter op til valget, under valgkampen og efter valget.